Målgruppe for en debat:
Alle danskere som er stemmeberettigede
Min egen holdning:
Som jeg ser det, så betragter Pia Kjærsgaard nærmest Dansk Folkeparti som et barn, som hun selv har født og opdraget.
Som vi alle ved, kommer der imidlertid et tidspunkt, hvor det bliver tid til at tage afsked med barnet. Barnet har simpelthen nået en alder, hvor det skal lære at stå på egne ben.
Ikke alle forældre er dog lige gode til at give slip på deres børn, når tiden er inde. Det kan der være mange årsager til. Faktum er dog, at det er nødvendigt, for at barnet kan lære at klare sig selv. Barnet skal ikke være en kopi af sine forældre, men skal have muligheden for at leve et liv, som det selv er tilfreds med at leve.
Desværre har Pia Kjærsgaard aldrig rigtig været i stand til at give afkald på Dansk Folkeparti. Hun har vedvarende ønsket at medvirke til at forme partiet/barnet i sit eget billede.
Hendes karriere nåede sit højdepunkt, da hun blev formand for folketinget fra juli 2015 til juni 2019.
Havde hun valgt at forlade politik efter formandsperioden, så ville hun givetvis have fået et flot eftermæle.
Nu vil hun formentlig få et eftermæle som politikeren, som skabte et parti med stor folkelig opbakning, men også var med til at køre partiet i sænk.
Ved folketingsvalget i 2015 opnåede Dansk folkeparti således det bedste valg nogensinde med 37 mandater i Folketinget.
Dette antal skrumpede til 16 ved folketingsvalget i 2019.
Nu tyder nogle meningsmålinger på her i oktober måned 2022, at partiet slet ikke vil komme i Folketinget efter valget i november måned.
Personligt mener jeg, at det skyldes, at Pia Kjærsgaard stadig fungerer som den reelle formand for partiet.
Skal partiet overleve, så kræver det, at hun må give afkald på sit barn/partiet for, at det kan overleve og leve sit eget liv.
Pia Kjærsgaard må forstå, at hendes tid som følelsesmæssig værdikriger er slut.
Ny ballade om Pia: – Helt uacceptabelt (februar 2022):
Video: Fynsk DF-profil: Pia er blevet for gammel (januar 2022):
Vi lever i en tid, hvor der er brug for helhedsløsninger.
Det er fint nok, at en politiker har nogle mærkesager, som vedkommende føler for. Derimod er det ikke fint nok, hvis det indebærer, at en hel gruppe af mennesker samlet set bliver udpeget som syndebukke for årsagen til et givet samfundsproblem.
Nutidens politiske system har brug for generalister. Med generalister skal forstås politikere, som ikke stirrer sig blind på en enkel årsag til et samfundsmæssigt problem. Vi taler om politikere, som har det store forkromede overblik.
Sagt på en anden måde er der brug for politikere, som forstår, at et samfundsmæssigt problem som udgangspunkt ikke kan tillægges en enkelt årsag. Der findes mange forskellige årsager, som indbyrdes hænger sammen. Sammenhænge som en kompetent politiker også bør kunne gennemskue. Det indebærer, at et givet samfundsmæssigt problem også kræver mange forskellige løsninger.
I dag findes der lidt for mange specialister i Folketinget. Her tænker jeg på de politikere, som har en specialiseret uddannelse, som netop betyder, at de mister det store forkromede overblik. Eksempelvis kan en politiker, som er uddannet jurist, nemt miste overblikket, hvis vedkommende ser sig blind på en juridisk spidsfindighed.
Mange af disse politikere vil efter min mening gøre mere gavn som upolitiske rådvivere for de politikere, som er generalister.
Vi har brug for flere politikere med en bred erhvervserfaring bag sig, som betyder, at de kan tænke på tværs af faggrænser.
Er Muhammed-tegningerne et udtryk for ytringsfriheden her i Danmark?